Sådan har to flere skrevet til min facebook-profil i de sidste par uger. Og så stod der ikke mere?? Og det er ikke fordi jeg ikke er smigret, sådan skal det ikke lyde. For det er da supersmigrende, og kvinder der ikke er bange for at tage initiativ er ret tiltrækkende, synes jeg.

Men helt ærligt, prøv da lige og skriv noget mere. Skriv et spørgsmål, som jeg kan svare på, eller skriv et eller andet fjollet, som jeg bliver nødt til kommentere på. Det gør jeg da altid, hvis jeg skriver til piger, eller antaster dem på anden vis.

Hvad tror I der sker, hvis jeg går op til en pige i en bar og siger “Hej, du ser sød ud” og så ellers bare står og kigger og drikker min øl? Så vil hun nok sige tak, og så i øvrigt vente på at der kommer lidt mere fra mig, vil hun ikke?

Er det sådan en pigeting, at man gerne skal virke lidt casual og derfor ikke vil gøre for meget ud af mailen? Eller er det bare tilfældigt, at disse piger ikke har kunnet finde på noget? Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke har svaret dem. Hvis de havde stillet et spørgsmål, så ville jeg da svare og måske stille et igen, hvis jeg ellers var interesseret på baggrund af billeder og tekst. Hvis de har gjort sig umage og skrevet noget personligt, så vil jeg føle mig forpligtet i en eller anden grad til som minimum at svare høfligt tilbage. Bare så I ved det

Og for lige at sikre at jeg ikke virker som en arrogant idiot, så vil jeg lige gentage at jeg altså bliver meget smigret, når piger skriver. Og det er dejlig vand lige på min selvtillidsmølle. Bliv endelig ved med det!

Men tænk lige over, hvad jeg skal svare til “Du ser sød ud, så jeg ville bare sige hej..” Øhhh…?? Det er det samme, som når folk siger “Gud, du er godt nok høj”. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal sige.. Øhhh tak..tror jeg nok..eller..du er da også rimelig… normal højde…eller…sådan pænt høj…eller…ja det er jeg vel…

Eller jeg har i hvert fald - jeg kan jo ikke tale for alle mænd. Men Gud, hvor jeg dog hader at tage alene hjem fra byen.. Logisk ved jeg jo godt at chancen for at møde kvinden i mit liv i byen lørdag aften er ret lille. Men håbet er der altid. (hvilket i øvrigt også er årsagen til at jeg har meget svært ved at være hjemme fredag eller lørdag aften)

Det øjeblik, hvor sharwarmaen er spist og jeg hopper på cyklen på vej mod min tomme seng, det hader jeg. Nå så var det heller ikke i aften, at jeg mødte hende.. Det vidner om at jeg ikke hviler i min singletilværelse, indrømmet. Det gør jeg sgu ikke. Jeg er pisseensom og ville sindssygt gerne møde en fantastisk pige, som jeg ku blive forelsket i. Og de følelser bliver meget tydelige for mig det øjeblik, ‘jeg giver op’ og tager hjem. Jeg har godt nok et par gange scoret i et lyskryds på vej hjem, meeen det var vist mere i voldsom desperation end godt var. Så det kan jeg vist ikke sætte min lid til hver gang..

Det er nok derfor jeg (lidt for) ofte ender med et one night stand. Det er sølle, jeg ved det, men på det tidspunkt og med alkoholen i blodet er det bedre end at skulle ud på the Walk of Loneliness og sove alene.

Men forstå mig ret - jeg vil allerhelst køre hjem med et telefonnummer på en sød pige. Hvis jeg har mødt en og fået et nummer på en som måske kunne være hende, så er det ok at køre hjem alene. For det er jo det, jeg vil mere end noget andet i verden..

..er sjældent en god ting, og denne gang var ingen undtagelse. Puha en mærkelig oplevelse, som jeg stadig ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til.

Se det er i situationer som denne at vores anonymitetsprincip rigtig kommer til sin ret. Vi siger, at vi er hudløst ærlige og vi fortæller om vores oplevelser. Jeg har været i tvivl om jeg skulle skrive om denne, men vi skal jo også skrive om de ting, som ikke bare er sjove og fis og ballade. So here goes..

Jeg sov hos en pige i nat, som jeg har sovet hos et par gange før. De første par gange ville hun ikke have sex men bare kysse lidt og så sove. Men i aftes ‘fik jeg så lov’. Hun er utrolig smuk og sexet og det var virkelig dejligt til at begynde med. Men pludselig var det som om, hun ikke helt var med mentalt, og så sagde hun at vi skulle stoppe her. Jeg kyssede hende på kinden og sagde at det var ok, og da mærkede jeg at der var tårer, der stille og roligt trillede ned af hendes kinder - mange af dem..

“Jamen, det er bare fordi at jeg blev voldtaget for et halvt år siden. Og så er det lidt mærkeligt at have sex igen..”

Fuuuuck, hvad gør man her? Hvad tænker man her? Først fik jeg det helt vildt dårligt og jeg følte mig næsten selv som voldtægtsmand. For hvad har hun ikke ligget med af tanker imens..? Pyha, den er værre. Jeg gjorde det eneste, jeg kunne gøre og det var at holde om hende og sige at hvis der er noget hun har brug for, så er jeg her. Hun virkede ikke til gerne at ville tale om det, så jeg ville ikke bore mere i det. Så jeg aner ikke, hvad der er sket og hvordan hun har det..

Men nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har fra starten aldrig tænkt at der skulle være andet end lidt tilfældig sex mellem os. Men nu ændrer det sig for mig. For hun har vel ikke brug for en bolleven lige nu - hun har vel brug for en kæreste, der kan tage sig af hende og holde om hende. Eller hvad? Jeg aner det ikke. Og hvis hun har brug for simpelthen at komme tilbage på hesten og ‘lære at dyrke sex igen’, vil jeg så overhovedet kunne abstrahere fra de tanker?

Jeg bliver nødt til at tage en alvorlig snak med hende og høre, hvad hun har brug for - stakkels pige..

For en time siden vågnede jeg i en fremmed seng - i en fremmed lejlighed - med tømmermænd, hukommelsestab og med en sort bh som hovedpude. Der lå en forbavsende flot kvinde ved siden af mig - forbavsende fordi jeg var meget, meget beruset igår, så beruset at jeg ikke kan huske, hvordan vi faldt i snak sammen - jeg kan blot huske brudstykker af vores fuldemandssex. Enten har hun været lige så fuld som mig - eller også tænder hun på sanseløst berusede mænd. Hun var i hvert fald ikke skræmt her til morges. Da jeg gik, mindede hun mig lige om, at jeg havde fået hendes nummer og at jeg skulle ringe til hende. Og det vel at mærke lige i det øjeblik, hvor jeg skulle til at bede om hendes nummer (igen)..

Nu sidder jeg ved min pc og ser på hendes billede på Facebook, ganske forbavset. Og ganske glad for oplevelsen. Jeg vil gerne blive forelsket, gift, få børn, osv. osv. Men når nu man er single, så kan man da lige så godt nyde det i fulde drag - og sove på en ny bh i ny og næ.

God søndag, tror jeg skal have en lur

For et par uger siden skrev jeg et indlæg der hed ‘Arg, jeg skulle have inviteret hende ud!‘ og kommentarerne sagde ret entydigt, at jeg bare skulle tage mig sammen og invitere en pige ud, hvis jeg syntes hun var sød.

Se, der er den her pige, som jeg har mødt én gang gennem nogle gamle kolleger og hun virkede ret fantastisk, spændende, klog. Og så er hun denne her klassisk smukke pige, som med pjusket hår og ingen make up ser ud som om hun lige er kommet ind fra den franske vinmark. Og jeg er sikker på at sådan ser hun ud fredag aften og sådan ser hun ud mandag morgen.

Jeg havde egentlig holdt mig i skindet fra at skrive og invitere hende ud, fordi man jo helst skal være lidt mystisk og ikke for desperat. Men hun bliver simpelthen ved med at dukke op alle mulige steder i den virtuelle verden og i samtaler med diverse fælles bekendte, og nu er jeg allerede godt i gang med det, som jeg gør allerbedst: at bygge en fremmed pige op inde i mit hovede til at være min drømmepige.

Så nu skrev jeg til hende - kraftedme! Det kan sgu ikke være rigtigt, at man ikke må skrive: hej, jeg synes du virker sød og interessant, skal vi ikke drikke en kop kaffe? Ja ja, jeg skrev selvfølgelig mere end det. I kan jo slev se, hvor velformulerede jeg kan væer på dene hersens blok

Og nu er der vist ikke andet tilbage end at vente…

“Hvorfor bliver det her ved med at ske for mig? Hvorfor kan jeg ikke finde en kæreste? Hvorfor kan han ikke lide mig?”  Det skal jeg forsøge at fortælle dig. I vilkårlig rækkefølge, de fem ting, der får mig til at tage benene på nakken og skifte nummer (igen):

1)Brokkeri - det er bare ikke særligt attraktivt. Jeg kan godt forstå, hvis du har en dårlig dag, uge eller endda måned - og jeg lytter gerne, hellere end gerne - hvis der under brokkeriet gemmer sig et positivt og åbent menneske. Men hvis du brokker dig for at brokke dig, og bliver ved og ved.. ja, så går det altså ikke.

2) Intet på hjerte - tro mig, jeg elsker at tale om mig selv og mine oplevelser og holdninger til livet. Men når nu jeg er ude med en smuk kvinde - ja dig - så vil jeg meget hellere høre om dig og dit liv - have en samtale, du ved. Hvad står du egentlig for? Hvad er vigtigt for dig?

3) Usikkerhed - jeg ville altså ikke sidde her med dig, hvis jeg ikke var tiltrukket af dig - hvis jeg ikke var interesseret i at lære dig bedre at kende. Så der er ingen grund til at være så usikker - flirt dog, fortæl dig selv, at du er lækker. Hvis du ikke selv synes det, hvordan skal jeg så ku’?

4) Lukket af for nye oplevelser - du er en voksen kvinde, ja? Så virker hele ‘ad, er det rå fisk, hvor klamt’ altså ikke længere. Som barn var du undskyldt, hvis du ikke ville prøve nye ting, men jeg vil have en modig, nysgerrig kvinde, en eventyrer! Og hvor fedt er det ikke at opdage en helt ny ting at holde af? Og så sammen med en du måsk ku’ komme til at holde af?

5) Desperation - nej, jeg synes sgu heller ikke, at det er fedt at spille alt for ‘hard to get’, men vi har trods alt kun lige mødt hinanden, så måske lidt mystik og tage det stille og roligt er okay? Der er i hvert fald ingen grund til at bombardere mig med sms’er og opkald. Hvis jeg ikke svarede første gang, så hjælper det ikke at skrive/ringe igen. Hvis jeg er interessseret, så ringer/skriver jeg da.

Jeg håber, du kan følge mig i ovenstående - ellers så bliver vi nok nødt til at tale sammen…

Jeg elsker kvinder. Jeg elsker jeres skønne kroppe - og jeg respekterer, at det er jeres eget valg, hvordan I vil præsentere jeres kroppe. Men jeg bliver nu alligevel nødt til at påpege et par issues ang. kønsbehåring.

Jeg har prøvet skrækscenariet et par gange efterhånden: et par hvide bomuldstrusser med store, sorte krøller, der stikker ud i siderne eller op over kanten - og jeg taler altså ikke om en lille trusse! Jeg beder ikke om at I barberer det hele af, jeg forstår godt, hvis det er sært for nogle kvinder og jeg har bestemt intet mod kønshår generelt. Men når nu de er længere end hårene på mit hoved - og jeg i øvrigt ikke aner om jeg kysser klitoris eller en hårknold, så har vi altså et problem!

Jeg beder bare om at I holder det hele lidt ved lige. Og lad os i øvrigt lige få en ting på det rene - jeg sørger gerne for at jeg er kortklippet og præsentabel, det går naturligvis begge veje. Det var ordene, jeg skal ud og barbere mig

Vi skylder en omgang blog awards - de kommer her:

1) Tragic: En ung kvinde der elsker ældre mænd - med et glimt i øjet - we like!

 http://tragic.urbanblog.dk/

2) Echte: for dette fremragende indlæg:

 http://denungewerthersechte.wordpress.co…

Ja ja, vi har kun valgt to, men vi har ikke læst flere! Det gas!! De to awards er dybfølte, og det vi kan nå nu, to be continued, sorry.

Jeg tror på karma - jeg tror på, at man skal behandle andre, som man selv vil behandles. Og jeg ville sætte stor pris på at sleske singlefyre holdt fingrene fra min kone, hvis jeg nu havde en.

Ikke desto mindre… Jeg fik en ny kollega lige før jul, som jeg sgu er blevet ret lun på. Vi har flirtet frem og tilbage i et godt stykke tid - lige siden julefrokosten, hvor der blev slow danset og udvekslet sultne blikke. Jeg har hele tiden tænkt, at det her kun var en flirt - jeg er ikke sammen med gifte kvinder. Men en samtale med en god ven, som jeg respekterer, har ændret mit udsyn.

“Det er hendes ansvar at tænke på sit ægteskab - ikke dig. Hun ville ikke flirte med dig på den måde - og slet ikke handle på det, hvis hun var i et lykkeligt forhold. Så du skal ikke holde dig tilbage, hvis du virkelig vil have hende.”

Er det så simpelt? Har jeg min ryg fri fra ansvar, hvis vi ender med at være sammen? Jeg er sikker på, at jeg falder i, hvis hun vil have det - kan ikke modstå hende…

En pige som jeg datede for et år siden, har lige skrevet til mig på facebook-chatten her kl 21.30. Da jeg spurgte hvordan det går, sagde hun nogenlunde.. vi skriver lidt frem og tilbage i 5 minutter, og pludselig skriver jeg, “skal vi ikke gå en tur i stedet for det her?” Og nu sidder jeg så og venter på en sms om at vi mødes om 15 minutter til en gåtur i måneskinnet. Mærkeligt? Det tror jeg vist nok.

Men jeg er glad for at få lov til at møde hende igen. Jeg har egentlig altid tænkt at jeg ikke gav hende chancen, da jeg efter 5 dates stoppede forløbet. (eller dvs prøvede det umulige at få en knaldeveninde-aftale i stand - det ville hun ikke..) Jeg tror nok, at hun har en kæreste, men det går jo så tydeligvis ikke særlig godt.

Det her kan ende med alt fra at jeg skal være en skulder at græde ved for hende, til en omgang sex, fordi hun skal gøre hævn på sin kæreste. (ahhh, jeg ved det ikke. Men det ville sgu da være lidt frækt hva?) Begge dele vil være ok med mig… Hun er sød pige, og hvis hun bare trænger til en ven, så vil det også være cool.

Mit hjerte banker sgu lidt hurtigt!

Jeg lover at fortælle, hvad det ender med. Fortsættelse følger…

Det vil ikke overraske mig, hvis der kommer en sms om, at hun har fortrudt og at det vil være for mærkeligt.. Men vi ser hvad der sker